Danish
Etymology
From Old Norse skrefa.
Verb
skræve (imperative skræv, infinitive at skræve, present tense skræver, past tense skrævede, perfect tense skrævet)
- to sit, stand, or walk with legs spread apart
- to walk with long strides
Conjugation
Conjugation of skræve
|
active |
passive
|
| present
|
skræver
|
skræves
|
| past
|
skrævede
|
skrævedes
|
| infinitive
|
skræve
|
skræves
|
| imperative
|
skræv
|
—
|
|
participle
|
| present
|
skrævende
|
| past
|
skrævet (auxiliary verb have or være)
|
| gerund
|
skræven
|
|
References