mænsker

Old Swedish

Etymology

From Proto-Germanic *manniskaz.

Adjective

mænsker

  1. human

Declension

Declension of mænsker (strong)
singular masculine feminine neuter
nominative mænsker mænsk mænskt
accusative mænskan mænska mænskt
dative mænskum
mænskom 		mænskri
mænskre 		mænsku
mænsko
genitive mænsks mænskrar mænsks
plural masculine feminine neuter
nominative mænskir
mænsker 		mænskar mænsk
accusative mænska mænskar mænsk
dative mænskum
mænskom 		mænskum
mænskom 		mænskum
mænskom
genitive mænskra
mænska 		mænskra
mænska 		mænskra
mænska
Declension of mænsker (weak)
singular masculine feminine neuter
nominative mænski
mænske 		mænska mænska
accusative mænska mænsku
mænsko 		mænska
dative mænska mænsku
mænsko 		mænska
genitive mænska mænsku
mænsko 		mænska
plural masculine feminine neuter
nominative mænsku
mænsko 		mænsku
mænsko 		mænsku
mænsko
accusative mænsku
mænsko 		mænsku
mænsko 		mænsku
mænsko
dative mænsku
mænsko 		mænsku
mænsko 		mænsku
mænsko
genitive mænsku
mænsko 		mænsku
mænsko 		mænsku
mænsko

Descendants

  • Swedish: mänska
This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.