fremmedfjendtlig

Danish

Etymology

From fremmed (foreign) +‎ fjendtlig (hostile). Calque of German fremdenfeindlich.

Pronunciation

  • IPA(key): [ˈframəðˌfjen(ˀ)d̥li], [ˈfrɑməðˌfjɛn(ˀ)d̥li]

Adjective

fremmedfjendtlig (neuter fremmedfjendtligt, plural and definite singular attributive fremmedfjendtlige)

  1. hostile to foreigners or strangers, xenophobic
    Synonyms: fremmedfjendsk, xenofobisk

Inflection

Inflection of fremmedfjendtlig
positive comparative superlative
indefinite common singular fremmedfjendtlig mere fremmedfjendtlig mest fremmedfjendtlig2
indefinite neuter singular fremmedfjendtligt mere fremmedfjendtlig mest fremmedfjendtlig2
plural fremmedfjendtlige mere fremmedfjendtlig mest fremmedfjendtlig2
definite attributive1 fremmedfjendtlige mere fremmedfjendtlig mest fremmedfjendtlige

1 When an adjective is applied predicatively to something definite,
the corresponding "indefinite" form is used.
2 The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

References