døver

Old Swedish

Etymology

From Old Norse daufr, from Proto-Germanic *daubaz.

Adjective

dø̄ver

  1. deaf

Declension

Declension of dø̄ver (strong)
singular masculine feminine neuter
nominative dø̄ver dø̄f dø̄ft
accusative dø̄van dø̄va dø̄ft
dative dø̄vum
dø̄vom 		dø̄fri
dø̄fri 		dø̄vu
dø̄vo
genitive dø̄fs dø̄frar dø̄fs
plural masculine feminine neuter
nominative dø̄vir
dø̄ver 		dø̄var dø̄f
accusative dø̄va dø̄var dø̄f
dative dø̄vum
dø̄vom 		dø̄vum
dø̄vom 		dø̄vum
dø̄vom
genitive dø̄fra
dø̄fra 		dø̄fra
dø̄fra 		dø̄fra
dø̄fra
Declension of dø̄ver (weak)
singular masculine feminine neuter
nominative dø̄vi
dø̄ve 		dø̄va dø̄va
accusative dø̄va dø̄vu
dø̄vo 		dø̄va
dative dø̄va dø̄vu
dø̄vo 		dø̄va
genitive dø̄va dø̄vu
dø̄vo 		dø̄va
plural masculine feminine neuter
nominative dø̄vu
dø̄vo 		dø̄vu
dø̄vo 		dø̄vu
dø̄vo
accusative dø̄vu
dø̄vo 		dø̄vu
dø̄vo 		dø̄vu
dø̄vo
dative dø̄vu
dø̄vo 		dø̄vu
dø̄vo 		dø̄vu
dø̄vo
genitive dø̄vu
dø̄vo 		dø̄vu
dø̄vo 		dø̄vu
dø̄vo

Descendants

  • Swedish: döv
This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.