brøþ

See also: brøth

Old Swedish

Alternative forms

Etymology

From Old Norse brauð, from Proto-Germanic *braudą.

Noun

brø̄þ n

  1. bread

Declension

Declension of brø̄þ (strong a-stem)
neuter singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative brø̄þ brø̄þit brø̄þ brø̄þin
accusative brø̄þ brø̄þit brø̄þ brø̄þin
dative brø̄þi, brø̄þe brø̄þinu, brø̄þeno brø̄þum, brø̄þom brø̄þumin, brø̄þomen
genitive brø̄þs brø̄þsins brø̄þa brø̄þanna

Descendants

  • Swedish: bröd