besjæle
Danish
Etymology
From be- + sjæl (“soul”), after German beseelen.
Pronunciation
- IPA(key): [b̥eˈɕɛˀlə]
Verb
besjæle (imperative besjæl, infinitive at besjæle, present tense besjæler, past tense besjælede, perfect tense besjælet)
Conjugation
|
Derived terms
References
- “besjæle” in Den Danske Ordbog