afskrække

Danish

Etymology

af +‎ skrække, after German abschrecken.

Verb

afskrække (imperative afskræk, infinitive at afskrække, present tense afskrækker, past tense afskrækkede, perfect tense afskrækket)

  1. to deter, discourage, intimidate, daunt

Conjugation

Conjugation of afskrække
active passive
present afskrækker afskrækkes
past afskrækkede afskrækkedes
infinitive afskrække afskrækkes
imperative afskræk —
participle
present afskrækkende
past afskrækket
(auxiliary verb have)
gerund afskrækken

Derived terms

References

This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.