årfugl
Danish
Etymology
år (“from Old Norse orri”) + fugl.
Noun
årfugl c (singular definite årfuglen, plural indefinite årfugle)
Declension
| common gender |
singular | plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | årfugl | årfuglen | årfugle | årfuglene |
| genitive | årfugls | årfuglens | årfugles | årfuglenes |
References
- “årfugl” in Den Danske Ordbog